11/02-16 14:26; Opdateret: 11/02-16 16:50

52 er dræbt i fangeoprør i Mexico kort før pavens besøg52 er dræbt i fangeoprør i Mexico kort før pavens besøg

Guvernør oplyser, at fangeflugt er forhindret. Pave Frans besøger et fængsel i nærheden om få dage.

storybild

Et fangeoprør i et overfyldt mexicansk fængsel har tidligt torsdag morgen kostet adskillige mennesker livet.

De blodige optøjer udspiller sig få dage før et besøg af pave Frans i et andet fængsel i den nordlige del af landet.

Guvernøren i delstaten Nuevo Leon fortæller, at 52 personer har mistet livet i Topo Chico-fængslet, hvor fanger satte ild til madrasser og et spisekammer.

Situationen på stedet er under kontrol, oplyser guvernøren på Twitter. Han siger, at en fangeflugt blev forhindret.

Oprøret brød ud før daggry torsdag, og pårørende til indsatte havde hørt skud fra fængslet i løbet af natten.

Ifølge tv-stationen Milenio er der både fanger og fængselsbetjente blandt de døde.

Tv-billeder viser, hvordan pårørende og venner af de indsatte rusker i porten til fængslet, mens andre kaster sten mod vogtere og politiet.

Pave Frans ankommer på et besøg i Mexico fredag. I næste uge besøger han et fængsel i Ciudad Juarez - en af de mest voldelige byer i verden.

Voldsomme fangeoprør er ikke usædvanlige i Mexico, hvor mange fængsler er overfyldte.

44 fanger døde i et fangeoprør i 2012 i et andet fængsel i delstaten Nuevo Leon. Året efter blev 13 dræbt og 65 såret i et oprør i San Luis Potosi, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress