09/03-16 14:47

Sponsorer redder fodboldøkonomien i EsbjergSponsorer redder fodboldøkonomien i Esbjerg

Fremgang i sponsorindtjeningen betyder, at superligaklubben Esbjerg kommer ud med et nulresultat i 2015.

Superligaklubben Esbjerg havde i 2015 et meget lille overskud på 20.000 kroner.

Det oplyser Esbjerg onsdag på klubbens hjemmeside, hvor man har offentliggjort regnskabet for det seneste år.

Esbjerg-direktør Søren Poulsen beretter, at det er øgede sponsorindtægter, der redder økonomien i den vestjyske fodboldklub.

- På fodboldbanen har vi ikke indfriet forventningerne, og samlet er årsresultatet utilfredsstillende.

- Jeg er dog tilfreds med, at vi har præsteret flotte resultater i den kommercielle del af forretningen, siger Søren Poulsen.

- Alle indtægter afledt af de sportslige præstationer har i regnskabsåret været faldende, men de er for en stor del opvejet af en vækst i sponsorindtægter på 17 procent til 37 millioner kroner, og at omsætningen er steget med 15 procent i EfB Konference.

- Overordnet dokumenterer resultatet det potentiale, der er i vores forretning, når den sportslige og kommercielle del forhåbentlig inden længe når topformen på samme tid, siger direktøren.

Esbjergs omsætning lød i 2015 på 71 millioner kroner, hvilket er et fald på 14 millioner kroner i forhold til 2014. Det store fald skyldes primært, at Esbjerg ikke havde indtægter fra europæiske kampe sidste år.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress