Af Ritzau - 28/08-16 22:09; Opdateret: 28/08-16 22:20

Underholdende midtjysk lokalopgør slutter uden målUnderholdende midtjysk lokalopgør slutter uden mål

Trods tænding og god underholdning sluttede det midtjyske derby mellem Viborg FF og FC Midtjylland 0-0.

Underholdningen fejlede ikke noget, men målene udeblev, da Viborg FF og FC Midtjylland i et intenst og underholdende lokalopgør delte via 0-0 i Viborg.

Dermed er FC Midtjylland oppe på ti point efter syv spillerunder, mens oprykkeren Viborg har høstet otte.

Hos Viborg var Christian Keller ikke klar til at spille, og han blev afløst af amerikanske George Fochive, men derudover havde træner Johnny Mølby givet genvalg til alle mand i forhold til sidste uges 5-1-sejr i Silkeborg.

Hos gæsterne havde Jess Thorup givet comeback i startopstillingen til Paul Onuachu på bekostning af Vaclav Kadlec i forhold til sidste uges 2-2-kamp mod Sønderjyske.

Der var blot spillet et par minutter, da Viborgs Oliver Thychosen knæskadet måtte lade sig udskifte, men alligevel tog hjemmeholdet med en veloplagt Serge Déblé teten og udfordrede FCM.

Som første halvleg skred frem, overtog gæsterne mere af spillet, mens hjemmeholdet primært var farlig på kontraangreb.

Det var tæt på at give bonus ti minutter før pausen, da Jonas Kamper blev spillet fri, men hans afslutning strøg uden om Johan Dahlin i FCM-målet.

Det var ikke meget, man så til gæsterne, selv om Onuachu forsøgte sig i et par tilfælde, men uden held.

Kort efter pausen testede FCM's Rilwan Hassan så træværket bag keeper Peter Friis Jensen.

Tilskuerne i Viborg blev vidner til en anden halvleg, hvor der blev mere plads at spille på i begge ender, og det kastede flere åbne chancer af sig, men primært fra distancen, hvor både Friis og Johan Dahlin tog fra sig i de to mål.

Et kvarter før tid gav FCM ligadebut til den hollandske stjerne Rafael van der Vaart, men trods et par gode chancer kunne heller ikke han afgøre opgøret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress