Af Ritzau - 25/09-16 18:42

Nicolai Jørgensen på pletten to gange i Feyenoord-sejrNicolai Jørgensen på pletten to gange i Feyenoord-sejr

To scoringer fra Nicolai Jørgensen var med til at nedlægge Roda, da Feyenoord vandt med 5-0.

Nicolai Jørgensen fører sig i øjeblikket fornemt frem som målscorer i Feyenoord.

Søndag scorede den danske landsholdsangriber to gange, da Æresdivisionens suveræne tophold hjemme i Rotterdam slog bundklubben Roda med 5-0.

Den tidligere FC København-spiller indtager med fem mål andenpladsen på topscorerlisten i Hollands bedste fodboldrække.

Efter 25 minutter lynede Nicolai Jørgensen første gang mod Roda, da han lidt tilfældigt havnede i en løbeduel med en forsvarsspiller. Danskeren fangede bolden og skød den resolut i mål til 1-0.

Kort efter var Feyenoords danske topscorer også involveret i 2-0-målet, da han lagde op til Karim el-Ahmadi.

Små ti minutter før slutfløjt var det Nicolai Jørgensens tur til at blive fornemt serviceret, da venstrekanten Jens Toornstra uselvisk lagde bolden hen til danskeren, der nemt kunne gøre det til 3-0.

Til sidst gik Roda helt i opløsning, og Toornstra og Terence Kongolo kunne gøre det til 4-0 og 5-0.

Den tidligere Brøndby-spiller David Boysen fik det sidste kvarter på banen for Rodas gæster.

Feyenoord topper den hollandske liga med 21 point efter syv spillerunder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress