02/03-16 14:12; Opdateret: 02/03-16 15:53

Jordskælv på 7,9 rammer syd for IndonesienJordskælv på 7,9 rammer syd for Indonesien

Skælvets epicentrum ligger 808 kilometer sydvest for Padang. Advarsler om tsunami er udsendt.

storybild

Myndighederne i Indonesien og Australien har afblæst tsunami-alarmen efter jordskælvet, skriver Reuters.


Et kraftigt jordskælv på 7,9 har ramt et område i havet sydvest for Indonesien, oplyser den amerikanske overvågningstjeneste USA's Geologiske Overvågning (USGS).

Indonesien har udsendt en advarsel om tsunami til områderne Vest Sumatra, Nord Sumatra og Aceh.

Skælvets epicentrum ligger 808 kilometer sydvest for Padang, oplyser USGS, som først angav, at skælvets styrke var på 8,2, men som senere nedjusterede det til 7,9.

Skælvet skete i 10 kilometers dybde.

Der er ikke umiddelbart rapporter om tilskadekomne eller ødelæggelser.

I Indonesien blev navnligt Aceh ramt hårdt af tsunamikatastrofen i 2004.

Indonesien indgår i den såkaldte "Stillehavsring af Ild", som er en højaktiv seismologisk zone, hvor flere kontinentalplader eller oceanbundsplader mødes og skaber et stort antal skælv og vulkaner.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress