Af Ritzau - 01/09-16 22:17; Opdateret: 01/09-16 22:45

Dansk Folkeparti-top afviser Camre-opslagDansk Folkeparti-top afviser Camre-opslag

Det er ikke Dansk Folkepartis holdning, at personer, der angriber politiet, skal skydes, siger Peter Skaarup.

storybild

(Billede: Betina Garcia)

I et opslag på Facebook foreslår den tidligere EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti Mogens Camre, at personer, der angriber politiet, skal skydes.

Opslaget kommer som reaktion på et skyderi onsdag aften på Christiania, hvor tre personer blev ramt af skud - to af dem betjente.

Det er dog ikke partiets politik, fastslår partiets gruppeformand Peter Skaarup.

- Nej, det er det ikke. Vi har en meget kontant holdning til Christiania og det, der er sket derude. Vi er nødt til at have en folketingsdebat og sætte noget på plads i forhold til at støtte politiet, siger han.

- Men vi vil ikke gøre det, som Mogens Camre skriver her.

Gruppeformanden kan godt forstå, hvis danske borgere er rystede efter skyderiet.

- Jeg kan godt forstå, at der kan være optændte gemytter efter det, der er sket på Christiania. Det var på ingen måde i orden, siger Peter Skaarup.

- Vi er nødt til at bevare hovedet koldt og sikre politiet de rigtige ressourcer samt flere muligheder - også på straffesiden. Men vi skal passe på ikke at gå til yderligheder.

Ifølge Peter Skaarup får opslaget ikke umiddelbart konsekvenser for Mogens Camres medlemskab i Dansk Folkeparti.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress