01/02-16 23:27

Landsholdsspiller får håndboldfri i FCMLandsholdsspiller får håndboldfri i FCM

FCM Håndbold håber på at få Louise Burgaard tilbage i topform ved at give hende lidt håndboldfri.

Landsholdsbacken Louise Burgaard er blevet overbelastet både fysisk og mentalt, og derfor har hun i øjeblikket fået fri i FCM Håndbold. Det skal gøre hende klar til den afgørende del af sæsonen, når topholdet skal kæmpe om guldet i Primo Tours Ligaen.

Det siger FCM's cheftræner, Helle Thomsen, til TV3 Sport.

- Hun har været presset i en lang periode. Ikke bare nu, men igennem mange år med diverse landshold. Hun havde en rigtig hård sæson i Viborg sidste år, og det mærkes på kroppen. Vi kan godt kalde det mentalt.

- Vi har valgt, at vi gerne vil have en spiller, vi vil have 100 procent tilbage. Derfor har vi valgt at passe ekstremt meget på hende. Det vurderer vi, vi gør bedst på den her måde, siger Helle Thomsen om den 23-årige landsholdsspiller.

Hun uddyber, at Burgaards træningsmængde løbende vil blive justeret, alt efter hvordan hendes krop reagerer.

Louise Burgaard var ikke med i weekendens topkamp mod Viborg, og Helle Thomsen vil ikke sætte nogen dato for et comeback. Onsdag aften gæster FCM Håndbold - muligvis uden Louise Burgaard - HC Odense.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress