Af Ritzau - 17/06-16 05:37

USA er i Copa America-semifinale efter dramatisk kampUSA er i Copa America-semifinale efter dramatisk kamp

Der blev givet to røde kort i kvartfinalen mellem USA og Ecuador, som amerikanerne vandt 2-1.

Værtslandet USA har som det første land kvalificeret sig til semifinalerne ved Copa America.

Pladsen blandt de sidste fire nationer kom i hus natten til fredag dansk tid, da USA besejrede Ecuador 2-1.

Ud over de tre mål bød kampen også på to udvisninger. Det fik ingen af holdene dog en talmæssig fordel af, fordi de to røde kort blev uddelt på samme tidspunkt til henholdsvis hjemmeholdets Jermaine Jones og Antonio Valencia fra Ecuador i det 52. minut.

USA bragte sig foran i det 22. minut. Det skete endnu engang på en scoring af veteranen Clint Dempsey, som nu er oppe på 52 mål i nationaldragten.

20 minutter inde i anden halvleg udbyggede Gyasi Zardes den amerikanske føring til 2-0, men Michael Arroyo bragte ny spænding om udfaldet ved at reducere til 1-2 i det 74. minut, da han sparkede bolden i mål efter et hjørnespark til Ecuador.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress