Af Ritzau - 02/07-16 04:03

26 personer mister livet i busulykke i Kina26 personer mister livet i busulykke i Kina

Punkteret dæk fik chauffør til at miste kontrollen over bus, der kørte gennem autoværn og faldt i grøft.

26 personer har mistet livet i en busulykke i den kinesiske millionby Tianjin fredag aften lokal tid. Det bekræfter lokale myndigheder over for nyhedsbureauet Xinhua.

Ulykken skete, da bussen med i alt 30 personer om bord kørte igennem autoværnet på en motorvej og faldt ned i en grøft med vand.

Årsagen til ulykken er ifølge myndighederne, at chaufføren mistede kontrollen over bussen, efter at et af dækkene punkterede.

Bussen var på vej fra Xingtai i Hebai-provinsen til Shenyang i den nordøstlige Liaoning-provins, da ulykke skete fredag aften.

De fire personer, der overlevede ulykken, slap med mindre skader.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress