Af Ritzau - 01/08-16 17:11

Politiet efterlyser bil efter skyderi på AmagerPolitiet efterlyser bil efter skyderi på Amager

To personer blev ramt af skud ved et skyderi i København søndag. Politiet leder stadig efter gerningsmændene.

storybild

Politiet er ikke kommet et motiv nærmere til søndagens skyderi på Amager i København, hvor to personer blev ramt af skud.

Men politiet efterlyser nu en bil, som de to formodede gerningsmænd skal have kørt i. Det oplyser politikommissær ved Københavns Politi René Frederiksen mandag.

- Vi er nu gået i gang med en bred efterforskning, og vi har som sædvanlig brug for al den hjælp, vi kan få.

LÆS OGSÅ: To skudt: Politiet jager hætteklædte gerningsmænd

- Vi har især et bestemt køretøj, som vi efterlyser og meget gerne vil finde, siger politikommissæren.

Det drejer sig om en hvid Suzuki Swift, der har registreringsnummeret AD 57 221. Bilen blev stjålet i april på Frederiksberg.

- Det er ud fra vidneforklaringer, at vi kan sige, at gerningsmændene kommer kørende i den bil, forklarer politikommissæren.

LÆS OGSÅ: Skyderi på åben gade: Mindst én ramt - gerningsmand på fri fod

Det var søndag aften, at en bil kørte forbi Riccos Kaffebar på Holmbladsgade på Amager og affyrede skud mod en gruppe på fire-fem personer, der sad ude foran caféen.

To personer blev ramt af skud, men er uden for livsfare.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress