09/02-16 12:30

Selvmordsbomber dræber otte i angreb på politiklubSelvmordsbomber dræber otte i angreb på politiklub

Et selvmordsangreb mod en klub for politibetjente i den syriske hovedstad har dræbt mindst otte mennesker.

Mindst otte mennesker er blevet dræbt og 20 andre såret i et selvmordsangreb i den syriske hovedstad, Damaskus, tirsdag.

Det oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder ifølge AFP.

Bilbomben var angiveligt rettet mod en klub for politibetjente i byen, og ifølge overvågningsgruppen er adskillige politifolk blandt de døde og sårede.

I første omgang forlød det, at eksplosionen var sket på et grøntmarked i den nordlige del af byen, men kilder fra Syriens Indenrigsministerium har siden korrigeret oplysningerne om angrebet.

Kilder fortæller, at selvmordsbomberen forsøgte at køre sin bil ind i klubben, hvor betjentene opholdt sig, men at han blev stoppet af sikkerhedsvagter.

- Derefter detonerede han sine sprængstoffer, hvilket forårsagede både dødsfald og personskader, siger en regeringskilde ifølge syrisk stats-tv.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress