20/01-16 17:31

Makedonien lukker grænsen mod Grækenland for flygtningeMakedonien lukker grænsen mod Grækenland for flygtninge

Makedonsk politi vil ikke lade flygtninge krydse grænsen fra Grækenland til Makedonien.

Makedonien har lukket sin grænse mod Grækenland for flygtninge. Det oplyser makedonsk politi onsdag ifølge AFP.

Ifølge politiet har grænsen været lukket siden tirsdag aften.

600 flygtninge er angiveligt strandet i området, hvor politiet blokerer vejen for de mange hundrede flygtninge, der forsøger at nå til Nordeuropa.

Tidligere onsdag meddelte regeringen i Østrig, at alpelandet vil begrænse antallet af mennesker, som får lov til at søge om asyl, til 1,5 procent af befolkningen over de næste fire år.

Få timer senere lød det fra den serbiske minister for migration, at Serbien vil begynde at begrænse antallet af flygtninge, som får lov at passere gennem landet videre mod Østrig og Tyskland.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress