Af Ritzau - 09/11-16 08:28

Lykketoft: Europa må rykke sammen efter Trump-sejrLykketoft: Europa må rykke sammen efter Trump-sejr

Skræmmende og rystende, kalder den tidligere S-udenrigsminister den sandsynlige sejr til republikaneren Trump.

Et rystende og skræmmende udfald der kalder på europæisk sammenhold.

Sådan karakteriserer Mogens Lykketoft (S), der er tidligere udenrigsminister og tidligere formand for FN's generalforsamling, udsigten til, at republikaneren Donald Trump ser ud til at vinde præsidentposten i USA.

- Det er et rystende og skræmmende udfald, som vi i dette øjeblik ikke kan se alle konsekvenserne af, siger Mogens Lykketoft.

- Vi har fået en klimafornægter som præsident i USA, siger han.

Han mener, det er umuligt at svare på, hvordan samarbejdet med USA vil blive, hvis Trump, som det ser ud til, bliver USA's præsident.

- Jeg kan se et meget, meget stærkt behov for, at europæerne rykker sammen igen.

- Det er ikke det, der har været mest udbredt på det seneste. Men hvis vi skal have nogen mærkbar indflydelse på, hvad der kommer ud af Washington, så kræver det i hvert fald et bedre europæisk samarbejde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress