Af Ritzau - 24/06-16 11:04

Contador døjer med helbredet en uge før Tour-startContador døjer med helbredet en uge før Tour-start

Alberto Contador står over det spanske mesterskab for at blive klar til næste uges Tour de France-start.

Den spanske cykelstjerne Alberto Contador (Tinkoff) har helbredsproblemer en uge før starten på Tour de France.

Den 33-årige spanier har fredag valgt at trække sig fra lørdagens spanske landevejsmesterskab.

- Jeg må desværre meddele, at jeg ikke deltager i mesterskaberne i denne weekend af helbredsmæssige årsager, fortæller Contador på Twitter.

Sammen med Chris Froome (Sky) og Nairo Quintana (Movistar) regnes Contador for favorit til den samlede Tour-sejr.

Alberto Contador blev nummer fem i Touren sidste år, hvor han forsøgte at vinde både Giro d'Italia og det franske etapeløb. Første del af planen lykkedes for Tinkoff-rytteren.

De spanske mesterskaber begyndte torsdag, hvor Ion Izaguirre (Movistar) var hurtigste mand i enkeltstarten.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress