26/03-16 15:21; Opdateret: 26/03-16 15:48

Gymnasieelever ønsker mere vejledning - ikke færre valgGymnasieelever ønsker mere vejledning - ikke færre valg

Regeringen fjerner elevernes selvbestemmelse, hvis den skærer i studieretningerne, mener gymnasieeleverne.

storybild

Regeringen vil begrænse antallet af studieretninger i gymnasiet, men det møder kritik fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Finn Frandsen)

Der er brug for mere vejledning til unge, der har planer om at begynde på gymnasiet. Men der er ikke grund til at skære i antallet af studieretninger.

Sådan lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der er kritisk over for det udspil til en gymnasiereform, som regeringen vil fremlægge efter påske.

En del af udspillet handler ifølge Berlingske om at mindske udvalget af studieretninger, så der på landsplan på de tre gymnasiale uddannelser er knap 50 mod cirka 400 i dag.

- Det er enormt problematisk at skære så meget i antallet af studieretninger, fordi det medfører en ensretning af gymnasiet, siger Veronika Ahrensbøll Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er der i dag så mange studieretninger, at der nærmest er tale om en labyrint.

Men Veronika Ahrensbøll Schultz vil hellere have mere vejledning end færre studieretninger.

- Hvis man prioriterede tiden og midlerne, til at den enkelte elev kan snakke med sin vejleder om studieretningerne, ville det være meget nemmere, siger hun.

Samme opfattelse har formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Steffen Krogsgaard Andersen.

- Vi mener, at det er yderst problematisk, at man fra nationalt hold vil styre, hvilke studieretninger der skal være på de enkelte gymnasier. Vi tror til gengæld, at oplysning og vejledning af eleverne vil få dem til at vælge rigtigt, siger han.

En anden del af regeringens udspil handler om, at alle gymnasieelever skal have matematik på mindst B-niveau. Dog er elever med tre fremmedsprog undtaget.

Kravet begrundes ifølge Berlingske med, at mange uddannelser kræver matematik på middelniveau, og at mange studenter tager suppleringskurser efter gymnasiet i netop matematik. Men gymnasieeleverne mener, at det er et mærkeligt krav.

- Vi kan se, at de fleste elever allerede vælger matematik B. Så det er underligt at presse det ned over hovedet på flere. Der er jo stadig uddannelser, som ikke kræver matematik B, siger Veronika Ahrensbøll Schultz fra DGS.

- Men samtidig synes jeg, det er positivt, at ministeren lægger op til en mere anvendelsesorienteret undervisning i matematik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress