21/01-16 07:47

Vejrskader koster Tryg ekstra millioner i 2015Vejrskader koster Tryg ekstra millioner i 2015

De sidste måneder af året blev dyre for Tryg, hvor blandt andet vejret spillede selskabets resultat et pus.

Vejr- og storskader kostede forsikringskoncernen Tryg 208 millioner kroner mere i 2015 end i 2014. Ikke mindst da de sidste måneder i året blev værre end i året før. Det viser selskabets regnskab for 2015.

Blandt andet på grund af vejrskader og andre store skader faldt Trygs nettoresultat til 1981 millioner kroner i 2015 mod 2557 millioner kroner i 2014. De samlede præmieindtægter faldt til 18,0 milliarder kroner mod 18,7 milliarder kroner året før.

Derfor vil Tryg også sende priserne opad i år.

- Året 2015 var også påvirket af stigende skadeudgifter inden for nogle brancheområder, og derfor vil der i 2016 blive gennemført mindre prisjusteringer og skadeinitiativer for at forbedre lønsomheden og modvirke en stigende skadeinflation, skriver administrerende direktør Morten Hübbe i regnskabet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress