Af Ritzau - 18/11-16 17:19

Regeringen mangler 1,7 milliarder til nyt skattevæsenRegeringen mangler 1,7 milliarder til nyt skattevæsen

Det nye skattevæsen, som skal genoprette danskerens tillid til myndigheden, mangler finansiering.

Efter finansloven fredag eftermiddag er faldet i hak, forhandler regeringen og partierne videre om et nyt ejendomsvurderingssystem samt et nyt, styrket skattevæsen.

Sidstnævnte skal frem mod 2020 styrkes med knap syv milliarder kroner, lød det i august i regeringens udspil.

Men der mangler 1,7 milliarder kroner til at finansiere det nye skattevæsen. Det fremgår af finanslovsaftalen.

Pengene skulle være fundet i regeringens plan for dansk økonomi frem mod 2025, kaldet Helhedsplanen, men den er i mellemtiden blevet udskudt på ubestemt tid.

De manglende 1,7 milliarder kroner skal der "tages stilling til" på "de kommende års finanslove", lyder det i aftaleteksten til finansloven.

I 2019 mangler der finansiering af 700 millioner kroner, og i 2020 mangler der en milliard kroner.

Det nye skattevæsen erstatter splitter det nuværende Skat op i en række mindre styrelser. Planen er, at det skal genoprette danskernes tillid til skattesystemet efter flere store skandalesager.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress