Af Ritzau - 26/10-16 18:44; Opdateret: 26/10-16 21:44

Politiet fik anmeldelse om overgreb på børnecenter i sommerPolitiet fik anmeldelse om overgreb på børnecenter i sommer

Fyns Politi har modtaget to anmeldelser om seksuelle overgreb mod asylbørn på Børnecenter Tullebølle.

storybild

Fyns Politi bekræfter, at der er blevet indgivet to anmeldelser mod to kvindelige medarbejdere på Børnecentret Tullebølle, der ifølge mistanken har krænket en eller flere asyldrenge seksuelt. (Billede: Scanpix/Lasse Hansen)

Fyns Politi bekræfter, at der er blevet indgivet to anmeldelser mod to kvindelige medarbejdere på Børnecenter Tullebølle, der ifølge mistanken har krænket en eller flere asyldrenge seksuelt.

Men Sten Skovgaard Larsen, der er chefpolitiinspektør ved Fyns Politi, vil ikke ud med, om der er blevet rejst sigtelser mod de to kvinder.

- Vi er meget tilbageholdende i den her sag af hensyn til alle de involverede. Både for de mistænkes og de forurettedes skyld, siger han.

Men Sten Skovgaard Larsen fortæller, at ingen sidder varetægtsfængslet i sagen.

Ifølge Fyns Politi er de forurettede mellem 15 og 17 år. På nuværende tidspunkt vil politiet altså ikke komme ind på de nærmere omstændigheder.

Man vil dog gerne fortælle, at det drejer sig om to separate anmeldelser. Den første tikkede ind i sommer, mens den anden er "et par dage gammel".

Hændelserne involverer mindst tre drenge, siger Sten Skovgaard Larsen.

- Vi er ved at samle stumperne, og indtil videre vil vi ikke sige mere om efterforskningen.

- Det er en sag, vi ser meget alvorligt på. For det er ulovligt, hvis det er foregået som beskrevet i anmeldelsen, siger Sten Skovgaard Larsen.

Men hvad der er beskrevet i anmeldelsen, vil politiet altså ikke ud med.

Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen fortalte tidligere onsdag, at Børnecenter Tullebølle vil lukke ved ugens udgang. Børnecenteret huser omkring 40 drenge. De vil nu blive flyttet til andre centre.

Det sker efter en lang periode med problemer på centret og altså også mulige overgreb mod beboere.

Centret er opholdssted for uledsagede flygtningebørn.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress