Af Ritzau - 26/10-16 19:25

Skolebørn meldes dræbt i luftangreb i syrisk provinsSkolebørn meldes dræbt i luftangreb i syrisk provins

Syriske eller russiske kampfly har udført luftangreb i Idlib-provinsen nær Aleppo, meddeler organisationer.

Op mod 20 skolebørn er blandt de dræbte efter nye luftangreb i den syriske Idlib-provins onsdag.

Det rapporterer redningstjenesten Det Syriske Civilforsvar ifølge nyhedsbureauerne Reuters, AFP og dpa.

Angrebene er angiveligt blevet udført af russiske eller syriske kampfly.

I alt blev 26 mennesker ifølge organisationen dræbt i angrebet - 20 af dem var børn. Bomberne faldt nær byen Haas, hvor en skole og et område med civil bebyggelse skulle være ramt.

På syrisk stats-tv bliver det ifølge Reuters oplyst, at adskillige militante personer er blevet dræbt i Haas. Her er der ingen meldinger om, at en skole er bombet.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i det krigsramte land, oplyser, at kampfly har ramt flere steder i Haas. Dog meldes der om et lavere antal dræbte børn.

Ifølge observatoriet er 15 skolebørn dræbt i angrebet.

Idlib-provinsen ligger nær den krigshærgede by Aleppo og er en af de mest befolkede områder, der er under oprøreres kontrol.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress