10/02-16 12:45

Hårdtslående NBA-stjerne får karantæne og bøde af klubHårdtslående NBA-stjerne får karantæne og bøde af klub

Clippers' Blake Griffin har fået sin straf for at slå en udstyrsmand i klubben med en brækket hånd til følge.

storybild

NBA-stjernen Blake Griffin fra Los Angeles Clippers er blevet straffet af klubben for en episode i januar, hvor han under et arrangement i klubregi slog udstyrsmanden Matias Testi flere gange i ansigtet under et skænderi på en restaurant.

Clippers har givet Griffin karantæne i fire kampe samt en bøde, som svarer til lønnen for fem kampe. Det betyder en bøde på omkring 860.000 dollar (5,7 millioner kroner).

Det skriver dpa.

Pengene fra bøden vil blive doneret til velgørenhed, som hjælper udsatte unge mennesker i Los Angeles, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Blake Griffin har ikke været i aktion siden jul, hvor han pådrog sig en skade i det ene ben, og selv om benet skulle være i bedring, så ville Griffin alligevel ikke være i stand til at spille, hvis han var sluppet for karantæne.

Slagene, som kostede Matias Testi et hævet ansigt, gav også Blake Griffin en brækket højrehånd, som holder ham ude indtil marts.

I Griffins fravær har holdet dog fortsat leveret varen. Det er blevet til 18 sejre og blot 4 nederlag, mens stjernen har været på sidelinjen.

Samlet set har Clippers 35 sejre og 17 nederlag i sæsonen, og holdet har god kurs mod slutspillet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress