Af Ritzau - 31/08-16 23:18

Leicester henter angrebsprofil i PortugalLeicester henter angrebsprofil i Portugal

Angriberen Islam Slimani skifter til Leicester City på en femårig aftale i Kasper Schmeichels klub.

Leicester City opruster til den igangværende sæson i Premier League og Champions League.

Onsdag aften bekræfter Kasper Schmeichels klub, at man har hentet angriberen Islam Slimani i Sporting CP.

Slimani har indgået en femårig aftale med Leicester, og den algeriske landsholdsspiller skifter, efter at han i den forgangne sæson scorede 27 gange for Sporting i 33 ligakampe.

Nyhedsbureauet AFP spekulerer i, at Leicester har måttet betale 34 millioner euro (cirka 253 millioner kroner, red.) for den 28-årige angriber, og at det er klubbens største køb nogensinde.

Det er dog ikke bekræftet, og Leicester oplyser ikke noget om prisen på Slimani.

- At skifte til Leicester City er en stor ære, og jeg kan ikke vente på at få startet. Jeg har altid ønsket at spille i Premier League, og jeg kunne ikke sige nej til muligheden for at gøre det hos mesterholdet, siger Islam Slimani blandt andet til Leicesters hjemmeside.

Leicester City er en af FC Københavns modstandere i Champions League, når gruppespillet begynder.

Her er Leicester i gruppe G med FC København, Porto og Club Brugge.

Leicester tager imod FC København 18. oktober, og 2. november mødes de to klubber i Telia Parken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress