Af Ritzau - 27/08-16 10:46; Opdateret: 27/08-16 11:04

Nordmand sad fast i toilet under jagt på tabt telefonNordmand sad fast i toilet under jagt på tabt telefon

En mand hoppede i tønden i for at redde sin vens mobil. Han måtte have hjælp til at komme op - uden telefonen.

Redningsmandskab i den norske by Drammen måtte komme en 20-årig mand til undsætning, da han var kravlet ned i beholderen under et udendørs toilet fredag.

Det gjorde han for at finde den telefon, hans ven havde tabt ned i sølet.

Den 20-årige formåede at kravle ned i tanken via toiletsædet. Men han kunne ikke komme op igen.

- Jeg var tydeligvis tynd nok til at komme ned, men ikke tynd nok til at komme op igen. Jeg var i hvert fald nede i toilettet i en time, og det var meget ubehageligt, siger manden til avisen Drammens Tidende.

Til sidst måtte han opgive at komme op ved egen hjælp og i stedet kontakte alarmcentralen.

Brandvæsnet kom med en motorsav og skar hele toilettet af, så manden kunne komme op fra hullet nedenunder.

- Jeg var dernede i en time. Jeg gik i panik, fortæller han til netavisen VG, og tilføjer, at der var "dyr" nede i tanken.

En talsperson for brandvæsnet i Drammen oplyser over for nyhedsbureauet AFP, at der var "ret fyldt op" nede i tanken, som ifølge VG kun tømmes en gang om året.

Det lykkedes ikke den unge mand at redde sin kammerats mobiltelefon.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress