Af Ritzau - 16/07-16 11:48; Opdateret: 16/07-16 12:07

Tyrkisk premierminister: Situationen er under kontrolTyrkisk premierminister: Situationen er under kontrol

Situationen er helt under kontrol efter kupforsøget, konkluderer Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim.

storybild

(Billede: Stringer)

Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, lykønsker på et pressemøde lørdag formiddag Tyrkiet med at have overkommet nattens kupforsøg.

- Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der kæmpede heroisk mod kupmagerne i nat. De martyrer, der døde i nat, vil aldrig blive glemt, siger han ifølge CNN Türk.

Han lover samtidig, at kupmagerne vil blive straffet hårdt.

- Vores nation og befolkning har vist, at den vil kæmpe for demokratiet. Den har vist, at ingen kan trodse folkets vilje, siger Binali Yildirim.

Ifølge ham er 161 personer dræbt, 1440 er såret, og 2839 medlemmer af militæret er tilbageholdt.

De 161 dræbte inkluderer ikke kupmagerne, understreger premierministeren.

Tidligere lørdag fortalte Tyrkiets fungerende hærchef, general Umit Dundar, at 104 kupmagere er blevet dræbt i forbindelse med kupforsøget.

- De faldt som martyrer, sagde Dundar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge hærchefen var kupforsøget mod præsident Erdogans regering hovedsageligt iværksat af tropper fra det tyrkiske luftvåben og gendarmeriet.

Han beskylder samtidig kupmagerne for at have taget flere af militærets øverstbefalende som gidsler ukendte steder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress