Af Ritzau - 14/09-16 08:56; Opdateret: 14/09-16 09:13

S vil have sporet pengenes vej gennem psykiatrienS vil have sporet pengenes vej gennem psykiatrien

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) må forklare psykiatriens problemer, siger S-ordfører Yildiz Akdogan.

storybild

Socialdemokraternes psykiatriordfører, Yildiz Akdogan, (th.) sammen med De Radikales Manu Sareen i valgkampen. Hun kalder sundhedsminister Sophie Løhde i samråd om psykiatriens problemer. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Det er mærkeligt, at børne- og ungdomspsykiatrien har store problemer, når Folketinget for to år siden tilførte sektoren 2,2 milliarder kroner. Det må sundhedsminister Sophie Løhde (V) forklare i et samråd.

Det siger Socialdemokraternes psykiatriordfører, Yildiz Akdogan.

Såvel Psykiatrifonden som 50 læger og psykologer beklager forhold i børne- og ungdomspsykiatrien, der kan skyldes udredningsgarantien.

Den betyder, at psykisk syge har krav på en diagnose på en måned, og det kan gå ud over kvaliteten i udredningen.

- Det er et vigtigt opråb fra lægerne, som vi skal tage alvorligt. Jeg indkalder sundhedsministeren i samråd, så hun kan forholde sig til lægernes kritik, siger Yildiz Akdogan.

- Men jeg vil gerne vide, hvad der er sket med de 2,2 milliarder kroner, som vi for to år siden afsatte til børne- og ungdomspsykiatrien. Hvordan kan vi høre disse beretninger, når vi har afsat så mange penge? spørger hun.

SF's psykiatriordfører, Trine Torp, kræver et "markant løft" af psykiatrien og en helt ny tilgang til børne- og ungdomspsykiatrien.

- Vi har længe peget på, at psykiatrien har været udsultet. Det her opråb er så alvorligt og ekstraordinært, at det bør få ministeren op fra stolen med det samme, siger Trine Torp i en skriftlig kommentar.

Hun frygter, at Folketinget kan "svigte en hel generation af psykisk sårbare børn og unge", hvis politikerne ikke handler.

- Det nuværende system med kort udredningstid og standard-udredningspakker har åbenbart spillet fallit.

- Vi ser, at børn får tvivlsomme diagnoser og efterfølgende medicinsk behandling på grund af et system, som ganske enkelt ikke har tid til det enkelte barn, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress