29/01-16 21:51

Frederikshavn slår lokalrival og er tilbage på toppenFrederikshavn slår lokalrival og er tilbage på toppen

Med ni runder tilbage af grundspillet fører Frederikshavn Metal Ligaen efter fredagens sejr i Aalborg.

Efter et enkelt døgn på andenpladsen er Frederikshavn White Hawks tilbage som duks i Metal Ligaen på bekostning af Sønderjyskes danmarksmestre.

Fredag aften sænkede Frederikshavn lokalrivalerne Aalborg Pirates 6-3 på udebane efter periodecifrene 2-0, 1-2, 3-1.

Amerikaneren Adam Miller og svenskeren Robin Bergman stod bag første periodes to træffere, og begge blev senere i kampen dobbelt målscorer. Først med et minut tilbage af kampen blev opgøret endegyldigt lukket, da Jacob Dahlström sendte pucken i mål til 6-3.

Frederikshavn har et forspring på to point ned til Sønderjyske inden de sidste ni runder af Metal Ligaens grundspil.

For Aalborg blev nederlaget dyrt, da holdet efter at have været i slutspilsfeltet næsten hele sæsonen blev distanceret af Gentofte Stars.

I hjemmekampen mod Rødovre Mighty Bulls vandt Gentofte nemlig 3-1 og har dermed et enkelt point mere end Aalborg.

Esbjerg vandt kampen om tredjepladsen med 2-1 over Herning, og i Rungsted sejrede gæsterne fra Odense 5-2.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress