10/02-16 07:21; Opdateret: 10/02-16 07:37

Nedskrivninger sender Carlsberg-regnskab i milliardminusNedskrivninger sender Carlsberg-regnskab i milliardminus

Carlsberg har måttet nedskrive kraftigt på sine aktiviteter i Østeuropa, og det koster på bundlinjen.

storybild

Rusland er fortsat Carlsbergs store smertensbarn, hvilket afspejler sig i bryggerikoncernens årsregnskab for 2015.

Her opnåede man godt nok et driftsresultat på 8,5 milliarder kroner, men på grund af udfordringerne på det russiske marked og en svag rubel har selskabet nedskrevet værdien af sine aktiviteter med næsten ni milliarder kroner.

Størstedelen af nedskrivningerne er foregået i Østeuropa, men også selskabets kinesiske aktiviteter er blevet revurderet til en lavere pris.

Det betyder, at Carlsberg kommer af 2015 med et nettoresultat på minus 2,6 milliarder kroner.

Driftsresultatet faldt med otte procent sammenlignet med sidste år, og det hænger blandt andet sammen med en tilbagegang i mængden af solgt øl på fire procent.

Til gengæld steg omsætningen med to procent, ikke mindst takket være fine resultater i Asien.

Carlsberg fik sidste år ny administrerende direktør i form af hollænderen Cees t'Hart, der afløste Jørgen Buhl Rasmussen.

Han kommenterer sit første årsregnskab således:

- 2015 var et blandet år for Carlsberg-gruppen. Vores asiatiske forretning leverede igen stærke resultater, mens vores forretninger i Vest- og Østeuropa var udfordret.

- Som følge af de særdeles gode resultater for Asien markerede 2015 imidlertid det vendepunkt, hvor de asiatiske vækstmarkeder udgjorde en større andel af gruppen end Østeuropa.

T'Hart har annonceret en ny strategiplan ved navn Sail 2022, som ifølge regnskabet bliver præsenteret 16. marts i år.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress