Af Ritzau - 31/10-16 21:44

Minister: Langelands Kommune har ikke handlet som de burdeMinister: Langelands Kommune har ikke handlet som de burde

Integrationsminister Inger Støjberg (V) kritiserer Langeland Kommune for ikke at orientere Udlændingestyrelse.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) understreger, at der er rejst "meget alvorlige anklager" i sagen, hvor Langeland Kommune har indledt en fyringssag mod asyldirektør Sisi Eibye.

Hun blev mandag fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning.

- Det er også grunden til, at jeg har været meget utilfreds med, at Langelands Kommune ikke har underrettet Udlændingestyrelsen, som de burde, siger Inger Støjberg i en skriftlig kommentar til sagen.

Kommunen begrunder fyringen med de mange hændelser på asylområdet. Børnecenter Tullebølle på Langeland er blevet lukket på grund af påståede seksuelle overgreb og den uro, som nogle drenge har skabt i lokalområdet.

- Der skal være styr på tingene. I og med det er en alvorlig sag, så synes jeg også, det er helt naturligt, at der kommer et samråd i Folketingets udlændingeudvalg, siger Inger Støjberg.

Skandalen omkring centret begyndte for alvor at rulle, da det kom frem, at to tidligere ansatte er meldt til politiet for at have haft seksuel omgang med en eller flere drenge på centret.

Integrationsministeren vil ikke kommentere, hvad der præcis er foregået på Tullebølle, så længe sagen efterforskes af politiet.

- Hvilke personalemæssige konsekvenser, sagen skal have, er et anliggende for Langelands Kommune, siger Inger Støjberg.

I sommer blev det indskærpet for alle ansvarlige asyloperatører, at de skal indberette alle kriminelle forhold.

- Styrelsen gennemfører nu skærpet tilsyn med Langeland Kommune som indkvarteringsoperatør, siger Inger Støjberg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress