Af Ritzau - 24/09-16 10:25

Japansk komet venter Wozniacki i Tokyo-finaleJapansk komet venter Wozniacki i Tokyo-finale

Den 18-årige japaner Naomi Osaka bliver Wozniackis modstander i finalen ved Pan Pacific Open.

Det bliver den japanske tenniskomet Naomi Osaka, der venter Caroline Wozniacki i søndagens WTA-finale i Tokyo.

18-årige Osaka spillede sig lørdag frem til finalen ved Pan Pacific Open med en sejr over Elina Svitolina fra Ukraine.

Den japanske teenager vandt 1-6, 6-3 og 6-2 over den ukrainske favorit, der rangerer som nummer 20 på verdensranglisten.

Selv om Naomi Osaka er nummer 66 på ranglisten, så kan japanerens hårdt satsende stil volde selv de bedste spillere problemer. Det viste hun med al tydelighed i lørdagens semifinale.

Trods en regulær lussing i første sæt lod Osaka sig ikke slå ud. Japaneren fortsatte med at trykke igennem og søge linjerne, hvilket banede vejen til sejren.

Søndag morgen klokken fem dansk tid venter Caroline Wozniacki. De to spillere har aldrig tidligere mødt hinanden.

Wozniacki slog i sin semifinale polske Agnieszka Radwanska. Det var danskerens fjerde sejr over en spiller fra top-ti på en måned.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress