Af Ritzau - 30/08-16 15:38

Barcelona henter spansk landsholdsangriberBarcelona henter spansk landsholdsangriber

Barcelona køber angriberen Paco Alcacer i Valencia, og han koster klubben i omegnen af 245 millioner kroner.

Barcelona meddeler tirsdag, at den spanske storklub har hentet spanieren Paco Alcacer i Valencia på en femårig aftale, skriver Reuters.

Barcelona oplyser, at skiftet til Camp Nou kommer til at koste klubben i omegnen af 33 millioner euro, hvilket svarer til cirka 245 millioner kroner.

En frikøbsklausul på cirka 745 millioner kroner er blevet skrevet ind i den 23-årige angribers aftale med Barcelona.

I kvalifikationen til sommerens EM blev han Spaniens topscorer, men kom ikke med til slutrunden. Han står noteret for 13 landskampe og seks mål.

Han er tiltænkt en rolle som afløser i Barcelonas skræmmende frontkæde, som tæller Neymar, Messi og Luis Suárez. De tre scorede 131 mål tilsammen i den seneste sæson.

Paco Alcácer er den fjerde spiller til at skifte fra Valencia til FC Barcelona i løbet af de seneste fire år, og han bliver Barcelonas sjette nye spiller i dette transfervindue.

De andre nye spillere er Jasper Cillessen, Denis Suarez, Lucas Digne, Samuel Umtiti og Andre Gomes.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress