Af Ritzau - 12/04-16 09:49; Opdateret: 12/04-16 10:34

Regering gemmer karakterknast og fortsætter gymnasiemøderRegering gemmer karakterknast og fortsætter gymnasiemøder

Under et sættemøde i gymnasieforhandlingerne er rød blok ikke blevet mødt med karakterkrav på 4 fra Venstre.

Den største knast i form af karakterkrav ser ud til at blive gemt til sidst i gymnasieforhandlingerne. Det står klart efter første møde mellem regeringen og resten af Folketingets partier, der blev afholdt tirsdag morgen.

Det bekræfter uddannelsesordfører Jacob Mark (SF).

- Vi er ikke blevet mødt med krav om at acceptere et krav på 4. I dag har vi kun diskuteret indholdet, om vi er stadig med, siger han.

Et af de største stridspunkter er spørgsmålet om adgangskrav på gymnasierne, da Socialdemokraterne og De Radikale står fast på 02, regeringen og de Konservative kræver 4, mens Dansk Folkeparti foreslår 6.

Ifølge nogle medier var meldingen fra Venstre til oppositionen, at partierne skal acceptere regeringens karakterkrav, eller også skal partierne forlade forhandlingerne.

Det ignorerede rød blok og satte sig tirsdag morgen ved forhandlingsbordet i ministeriet. Og torsdag forsætter forhandlingerne altså på ny.

SF, De Radikale og de Konservative har foreslået, at det kan være en mulighed at tage emnet ud af forhandlingerne og i stedet lade et kommende valg afgøre, hvad et eventuelt krav kan lyde på.

Det var netop adgangskravet, der fik sidste års forhandlinger om gymnasierne til at kuldsejle.

- Jeg tror, at partierne er meget enige om, at vi skal nå til enighed, for det er så vigtigt for vores uddannelse. Det lader til, at debatten om karakterkrav lader vente på sig, siger Jacob Mark.

Der er tradition for brede forlig på uddannelsesområdet, så skiftende flertal ikke uden videre kan ændre det, hver gang regeringsmagten skifter hænder.

På gymnasieområdet består forligskredsen af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og De Konservative.

De seks partier skal blive enige om en ny reform, ellers kan den først træde i kraft efter et valg. Resten af Folketingets partier er også inviteret med til forhandlingerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress