Af Ritzau - 10/04-16 10:31

Ekspert: Leicester har matchbold mod SunderlandEkspert: Leicester har matchbold mod Sunderland

En Leicester-sejr over Sunderland er lig med guld til Schmeichels klub, vurderer Mikkel Bischoff.

Sensationsholdet Leicester møder søndag eftermiddag nedrykningskandidaterne Sunderland på udebane. Den kamp kan så godt som sikre Kasper Schmeichels klub guldet, selv om der efter kampen fortsat er fem runder tilbage af Premier League.

Det siger Mikkel Bischoff, der er Premier League-ekspert på 6'eren og tidligere professionel fodboldspiller.

- Jeg er derhenne, at hvis Leicester vinder over Sunderland, så er jeg 100 procent sikker på, de vinder mesterskabet. Så vil de have mindst syv points forspring med fem kampe tilbage, og så føler jeg ikke, at det kan gå galt.

- Det vil jo i så fald kræve, at konkurrenterne vinder alle deres kampe, og det sker ikke, tror jeg, siger Mikkel Bischoff.

Han vurderer, at det ikke tynger truppen, at den nu er under pres for at vinde guld.

- Jeg synes ikke, det ligger i kortene, at Leicester kan gå ned. Truppen bliver omtalt som en, der ikke har været vant til at vinde noget og ikke har prøvet det før.

- Men de håndterede presset i slutningen af sidste sæson, hvor de skulle vinde en masse kampe for at blive i rækken, og for to år siden håndterede de presset i toppen af The Championship for at rykke op i Premier League.

- De har altså været vant til at håndtere et ekstremt pres, så jeg tror ikke, at det er det, som får dem til at gå ned, siger Mikkel Bischoff.

Leicester har vundet klubbens seneste fire ligakampe med 1-0. Søndagens udekamp i Sunderland begynder klokken 14.30.

Lidt over en halv time efter Leicesters kamp spiller Tottenham, der ligger nummer to syv point efter Leicester, hjemme mod Manchester United.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress