Af Ritzau - 13/09-16 13:38; Opdateret: 13/09-16 15:51

Forsvarere vil fjerne anklager fra Se og Hør-sagForsvarere vil fjerne anklager fra Se og Hør-sag

Anklager i Se og Hør-sag har ladet en journalist skrive af efter et bilag. Forsvarere vil sætte ham af sagen.

Forsvarerne for de tiltalte i Se og Hør-sagen vil have en ny anklager sat på sagen. De mener, at specialanklager Morten Frederiksen er inhabil, fordi anklageren tilsyneladende har udleveret bilag til en journalist, der ikke har været dokumenteret i retten.

Advokat Michael Juul Eriksen, der repræsenterer den såkaldte tys – tys – kilde, siger tirsdag i Retten i Glostrup, at anklagemyndigheden efter det seneste retsmøde har ladet en journalist afskrive navne fra en liste over 114 kendte.

Navne, som tys – tys – kilden angiveligt kunne levere oplysninger om.

Advokaten mener ikke, at anklageren ifølge loven må vise et sådant dokument til pressen.

– Vi ser på det med relativ stor alvor. Hvis det var en forsvarer, der havde vist det til en journalist, er vi enige om, at vedkommende ville blive sigtet. Der vil blive nedlagt en påstand om, at anklager Morten Frederiksen er inhabil, siger advokaten.

– Der vil ikke være et krav om, at sagen går om, siger Michael Juul Eriksen.

Retsformand Mette Lyster Knudsen beder forsvarerne dokumentere omstændighederne omkring klagen for retten, som så kan tage stilling ved et kommende retsmøde.

Specialanklager Morten Frederiksen gør opmærksom på, at dokumentet med de 114 navne allerede er blevet vist i et åbent retsmøde. Tilsyneladende har han svært ved at se, hvorfor advokaterne gør vrøvl.

Listen med 114 navne blev vist frem i retten under det foregående retsmøde, men ikke lang tid nok til, at journalisterne ville være i stand til at notere alle navne ned, lyder det fra forsvarerne.

Tirsdag afgav en af de tiltalte i sagen, journalist Kasper Kopping, forklaring i retten. Afhøring blev foretaget af sagens anden anklager, Henrik Uhl Pedersen, hvorfor retsformanden slog fast, at afhøringen kunne fortsætte trods forsvarernes indvendinger.

I alt er seks tiltalt i sagen. Fem tidligere an­satte på ugebladet Se og Hør og tidligere ansat hos PBS/IBM.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress