05/03-16 19:58

Jan Ø. fortsætter sløj stime og går glip af tysk finaleJan Ø. fortsætter sløj stime og går glip af tysk finale

Jan Ø. Jørgensen tabte for fem gang på stribe til Tien Chen Chou, da de to tørnede sammen i German Open.

Tien Chen Chou har efterhånden udviklet sig til lidt af en skrækmodstander for Jan Ø. Jørgensen, som har store problemer med badmintonspilleren fra Taiwan.

Lørdag aften fortsatte danskerens sløje stime mod Chou, da Jørgensen tabte semifinalen i German Open i tre sæt med cifrene 21-16, 14-21, 17-21.

Det er femte gang i træk, at Jørgensen ender som taber, når de to står over for hinanden.

Efter en sikker sejr i første sæt begyndte det at knibe for danskeren i andet, hvor han hele tiden haltede bagefter. Han fik sig kæmpet op til 13-14, men tabte syv af de næste otte bolde og dermed sættet.

I tredje sæt fulgtes de to spillere ad til 12-12, hvorefter Chou overtog styringen. Han bragte sig på 15-12, Jørgensen fik reduceret et par gange, men kom aldrig op igen.

Dermed er det Tien Chen Chou, der får fornøjelsen af et finalemøde med den levende legende Lin Dan søndag.

I næste uge begynder den traditionsrige All England-turnering i Birmingham. Her har Jan Ø. Jørgensen en finaleplads fra sidste år at forsvare.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress