Af Ritzau - 10/08-16 18:11

Tyrkiet og Rusland går sammen om at bekæmpe IS og kurdereTyrkiet og Rusland går sammen om at bekæmpe IS og kurdere

Præsident Erdogans talsmand siger, at det er ukorrekt at tale om en udrensning i Tyrkiet efter kupforsøg.

En talsmand for den tyrkiske præsident siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et nyt tyrkisk-russisk samarbejde omfatter bekæmpelse af militante kurdere og Islamisk Stat.

Samarbejdet blev aftalt ved et møde mellem den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Sankt Petersborg tirsdag.

Mødet mellem de to ledere har skabt bekymring i de europæiske hovedstæder, hvor der er bekymring for, at regeringerne i Ankara og Moskva vil bruge deres nye tilnærmelse til at lægge pres på Nato.

Talsmanden Ibrahim Kalin siger også, at det er for tidligt at sige, hvorvidt en politisk overgang i Syrien er mulig på nuværende tidspunkt.

Præsident Erdogans talsmand siger desuden, at det er ukorrekt for vestlige medier at tale om, at der finder en udrensning sted i Tyrkiet efter det mislykkede militærkup.

Han siger, at Erdogan forsøger at skabe enhed i landet.

Tyrkiet og Rusland er også nået til enhed om at danne en investeringsfond, som skal styrkede båndene mellem de to lande og den russiske turisme i nabolandet.

Fra tyrkisk side er der blevet udtrykt skuffelse over Vestens reaktioner på det militære kupforsøg den 15. juli. Tyrkiske embedsmænd siger, at de allierede i Nato har udvist langt mere bekymring over de efterfølgende indgreb i Tyrkiet efter kuppe end selve det mislykkede kup.

- Desværre har EU begået nogle alvorlige fejl. De klarede ikke prøven efter kuppet. De er optaget af anti-tyrkiske følelser, siger den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, til statslige medier i Ankara.

- Vi har arbejdet meget hårdt mod et EU-medlemskab i de seneste 15 år. Vi har aldrig tigget, men vi har arbejdet meget, meget hårdt. Nu siger to ud af tre tyrkere, at vi skal indstille forhandlingerne med EU, siger han.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress