26/01-16 17:02

PSG-træner kritiserer sin angrebsstjerne for egoismePSG-træner kritiserer sin angrebsstjerne for egoisme

Edinson Cavanis attitude er egoistisk og skal blive bedre, mener PSG-træner Laurent Blanc.

Træneren for storklubben Paris Saint-Germain, Laurent Blanc, langer nu ud efter klubbens uruguayanske angriber Edinson Cavani, der i trænerens øjne ikke udviser den rette attitude.

Cavani skal forbedre sin indstilling uden for banen, lyder kravet fra træneren.

- Fodbold er en holdsport, og man kan ikke bare gøre, som man har lyst til. På banen er "Edi" uselvisk og en holdspiller, men som en del af en trup har han ikke gjort, hvad man kunne forvente, lyder det fra Laurent Blanc ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Han skal forstå, at hans opførsel skal være gruppeorienteret. Men han er en fyr, jeg godt kan lide, og som jeg har forsvaret med næb og klør, når han jævnligt er blevet kritiseret for sin indsats og placeringsevne, siger Blanc.

Tidligere på måneden erkendte Blanc, at problemer med Cavanis opførsel var et tema på et spillermøde på træningslejren i Doha.

Ifølge sportsavisen L'Equipe var medspillere utilfredse med, at Cavani rejste hjem på ferie to dage før resten af truppen og tilsyneladende får lov at komme og gå, som han ønsker.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress