15/02-16 09:23

Frederik Andersen er upåvirket af trade-rygterFrederik Andersen er upåvirket af trade-rygter

Rygter antyder, at Anaheim Ducks overvejer Frederik Andersen i en byttehandel, men danskeren er upåvirket.

Ifølge amerikanske medier kan den danske NHL-målmand Frederik Andersen ende som en del af en byttehandel inden deadline for spillerhandler 29. februar.

Rygterne får dog ikke Anaheim Ducks-danskeren til at bekymre sig.

- Det er et reelt spørgsmål. Vi har to gode målmænd. Man (klubberne, red.) er altid på udkig efter at bruge sine aktiver på den ene eller den anden måde, men det er ude af mine hænder, siger Frederik Andersen til mediet Orange County Register.

- Du kan ikke bekymre dig om sådan noget. Det er en kliché, men det kan du virkelig ikke. Det fører aldrig noget godt med sig, siger han.

Årsagen til en mulig byttehandel er, at Anaheim også råder over en anden stærk målmand i skikkelse af 22-årige John Gibson, og det kan få klubledelsen til at bytte 26-årige Andersen væk for styrke offensiven.

Selv håber den danske målmand dog at blive hos Anaheim, som efter en sløj sæsonstart har spillet sig ind i kampen om slutspilspladserne.

- Jeg er glad for at være her og for at være kommet igennem lidt modgang. Jeg startede godt, men havde så en lidt hård periode, hvor jeg var nødt til at finde tilbage til mit spil igen.

- Jeg er glad for, at jeg er tilbage på mit højeste niveau og for at have spillet godt siden jul, siger han.

Frederik Andersen, der har kontraktudløb til sommer, har på det seneste været foretrukket i målet frem for John Gibson.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress