Af Ritzau - 28/06-16 22:44

Borgerservice: Intet tyder på sårede danskere i IstanbulBorgerservice: Intet tyder på sårede danskere i Istanbul

Der er foreløbig ingen oplysninger om, at danskere er blandt de tilskadekomne i Istanbul, siger Borgerservice.

Bildstrecke im Grossformat »

Billeder fra angrebet tirsdag aften.

Den danske ambassade i Ankara i Tyrkiet følger situationen omkring selvmordsangrebet i Istanbul Atatürk Airport tæt og arbejder tirsdag aften på at indsamle oplysninger om hændelsen og dens konsekvenser.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Der er for indeværende ikke oplysninger om, at der skulle danskere blandt de omkomne eller sårede, siger vagthavende kort efter klokken 22 dansk tid.

Udenrigsministeriets Borgerservice råder danskere, der er i Istanbul eller på vej dertil, til at følge de tyrkiske myndigheders anvisninger samt Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk premierminister: 36 dræbt i lufthavn i Istanbul

Ti mennesker meldes tirsdag aften dræbt ved to eksplosioner, der har ramt lufthavnen i Istanbul. Det oplyser den tyrkiske justitsminister, Bekir Bozag, til tv-stationen CNN Türk.

Mindst 20 er såret i angrebet, oplyser ministeren, der taler om mindst én selvmordsbombemand. Tv-stationen Haberturk meldte kort forinden om 40 sårede.

Den danske rejseekspert Stig Elling skønner, at der for tiden er omkring 5000 danskere på ferie i Tyrkiet - men langt hovedparten er ikke fløjet via den bomberamte Atatürk-lufthavn, men er fløjet med charterfly direkte til badeområderne længere nordpå.

Star Tour oplyser i en mail, at man i øjeblikket ikke har nogle gæster i Istanbul.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress