Af Ritzau - 17/09-16 18:17; Opdateret: 17/09-16 19:01

Indskiftet Bendtner taber på hjemmebane til NorwichIndskiftet Bendtner taber på hjemmebane til Norwich

Danskeren kunne ikke forhindre, at Nottingham Forest lørdag tabte 1-2 til Norwich i The Championship.

storybild

Nicklas Bendtner fik cirka en halv time på banen for sin klub Nottingham Forest i lørdagens opgør mod Norwich, men han kunne ikke forhindre, at hans klub tabte kampen 1-2. (Billede: Reuters/Alan Walter)

Nicklas Bendtners klub, Nottingham Forest, var ubesejret i de seneste fire kampe i den næstbedste engelske række, The Championship, før lørdagens kamp mod Norwich, men det lykkedes ikke for danskerklubben at fortsætte den gode stime, da det blev til nederlag på 1-2.

Nicklas Bendtner startede kampen på bænken, men blev skiftet ind i det 59. minut. Stillingen var ved indskiftningen 1-1, og den danske angriber blev sat på banen for at score mål for Nottingham Forest.

I stedet blev det Norwich, der i det 66. minut scorede det afgørende mål ved midtbanespilleren Graham Dorrans.

Nottingham Forest ligger nummer 13 i The Championship med otte kampe spillet og 11 point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress