Af Ritzau - 01/06-16 05:47; Opdateret: 01/06-16 07:18

Sverige overvejer kvindezoner på landets asylcentreSverige overvejer kvindezoner på landets asylcentre

Tv-program har afdækket, at flere kvinder på svenske asylcentre ikke har fået hjælp i tilfælde af overgreb.

storybild

I et kritisk program på tv-kanalen TV4 er det blevet afdækket, at flere kvinder på de svenske asylcentre er blevet udsat for vold eller overgreb uden at få hjælp fra myndighederne efterfølgende. (Billede: Gaetan Bally)

Asylcentre i Sverige skal muligvis have områder, hvor kun kvinder har adgang.

I hvert fald overvejer Migrationsverket - den svenske pendant til Udlændingestyrelsen i Danmark - at oprette kvindezoner.

Det sker i kølvandet på et kritisk program på tv-kanalen TV4. Her er det blevet afdækket, at flere kvinder på de svenske asylcentre er blevet udsat for vold eller overgreb uden at få hjælp fra myndighederne efterfølgende.

LÆS OGSÅ: Regeringen leder efter flere ulandspenge til asyludgifter

Mikael Ribbenvik, operativ chef i Migrationsverket, kalder det et alvorligt problem.

Det er en meget alvorlig situation. I Sverige skal der ikke være én eneste kvinde, som føler, at hun ikke kan gå uden for sin dør på asylcentret.
Det siger han til TV4.

- Vi kommer til at undersøge, om vi kan skabe et sted for kvinder, så de kan have en privatsfære og selv vælge, hvor de vil opholde sig på et center, lyder det fra Ribbenvik.

LÆS OGSÅ: Norge har ikke set så få asylansøgere siden 1990'erne

I programmet fortæller en tiårig flygtningepige, at en mand, der også boede på asylcentret, forgreb sig på hende.

Hendes mor kontaktede Migrationsverket, men der var ifølge moren ingen hjælp at hente, og det var ikke muligt for hende og datteren at flytte.

I en anden sag blev en kvinde udsat for et voldtægtsforsøg i et vaskerum. Hun fik heller ikke hjælp, men måtte selv anmelde episoden til politiet.

LÆS OGSÅ: Blot to irakere søgte asyl i Danmark i sidste uge

Organisationen Women's Refugee Commission er kritisk over for situationen i Sverige.

På sin hjemmeside understreger Migrationsverket, at alle skal kunne føle sig sikre på landets asylcentre. Derfor ser myndigheden nu på konkrete tiltag, der kan gøre centrene mere trygge.

- Et eksempel kunne være at oprette områder på vores asylcentre, hvor eksempelvis kun kvinder har adgang, skriver Migrationsverket i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Fem asylansøgere går til Sverige over Øresundsbroen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress