Af Ritzau - 30/05-16 14:26

Wilbek genkender ikke billede af hård trænerevalueringWilbek genkender ikke billede af hård trænerevaluering

Sportschef Ulrik Wilbek ærgrer sig over, at evaluering af landstræner Klavs Bruun Jørgensen er blevet lækket.

Sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF) Ulrik Wilbek ærgrer sig over den lækkede spillerevaluering, hvor det danske kvindelandshold udsætter landstræner Klavs Bruun Jørgensen for hård, negativ kritik.

I en pressemeddelelse fra forbundet siger han, at den tre sider lange evaluering tegner et billede af situationen på landsholdet, som han ikke genkender:

- Jeg har ikke oplevelsen af, at spillerne og trænerne på kvindelandsholdet er langt fra hinanden, og den igangværende samling blev også indledt med et møde, hvor der blev kommunikeret åbent og konstruktivt, og hvor alle blev enige om en fælles vej fremad, siger Wilbek.

- Evalueringen er for mig at se hverken destruktiv eller generel. I en evaluering skriver man jo oftest ikke om alle de ting, der fungerer godt, men derimod om de ting, man ønsker anderledes.

- Jeg ser det som en konstruktiv kritik - og ikke mindst en intern evaluering, som ikke er skrevet til andre end holdet selv, og det er ødelæggende, at dette skaber uro nu, hvor holdet ellers er kommet videre og ser fremad, lyder det fra sportschefen.

Det er TV 2 Sport, der er kommet i besiddelse af evalueringen.

I denne kritiserer spillerne blandt andet landstræneren for dårlig taktisk forberedelse og mandskabsbehandling.

- Folk tør ikke sige noget, og dem der gør, har svært ved at komme igennem.

- Mangler tillid til os, og respekt for det arbejde, vi gør i hverdagen.

- Der er meget sparsom kommunikation til folk, uanset om de spiller lidt, meget eller slet ikke, lyder det blandt andet i evalueringen ifølge TV 2 Sport.

Den blev lavet for omkring to måneder siden efter OL-kvalifikationen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress