Af Ritzau - 26/05-16 09:39

Overvismand kalder til opgør med skattestopOvervismand kalder til opgør med skattestop

Politikerne bør blandt andet tage fat på boligbeskatning, lyder det fra økonomer på Marienborg.

Dansk økonomi har det grundlæggende meget godt. Udlandsgælden er væk, pensionssystemet er robust, og velstanden er stadig blandt de højeste i verden.

Det optimistiske budskab kommer i store træk fra både den nuværende overvismand, Michael Svarer, og tidligere overvismand Torben M. Andersen under det topmøde, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag og torsdag holder på Marienborg.

De opfordrer begge til at nuancere debatten, som Løkke har indledt med den begrundelse, at han er bekymret over væksten.

Begge topøkonomerne, der er professorer i økonomi ved Aarhus Universitet, anerkender, at der er udfordringer. Men de påpeger, at der kan være mange årsager til, at den danske vækst har ligget lavt siden finanskrisen.

Torben M. Andersen bruger en metafor fra motorsporten for at illustrere, at Danmark har taget fat på reformer af arbejdsmarkedet og tilbagetrækning tidligere end andre lande.

- Vi har været i pit, mens de andre stadig kører rundt derude. Men på et tidspunkt skal de andre også i pit.

Michael Svarer kommer med en klar anbefaling til politikerne.

- Man bør aflyse skattestoppet. Som økonom er der ikke meget fornuftigt at sige om det, siger han.

Særligt mener han, at der er brug for at gøre op med skattestoppet på ejerboliger, hvilket Torben M. Andersen også anbefaler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress