Af Ritzau - 22/04-16 22:00

Fiat tilbagekalder en million biler efter parkeringsfejlFiat tilbagekalder en million biler efter parkeringsfejl

Fiat Chrysler har noteret sig 41 uheld, hvor der har været problemer med parkeringsgearet for en række biler.

Fiat Chrysler tilbagekalder 1,1 millioner biler på verdensplan på grund af en fejl hos en række modeller med automatgear.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Fiat Chrysler bekendt med, at der har været 41 uheld, hvor parkerede biler simpelthen begyndte at rulle.

Steffen Holm, der er pressechef ved Fiat Chrysler i Danmark, fortæller, at fejlen efter alt at dømme sker, når biler med automatgear holder parkeret uden en trukket håndbremse.

Selv om håndbremsen ikke er trukket, bør bilerne stadig holde stille, hvis de er i gear, men det har ikke været tilfældet her, lyder det fra pressechefen.

De 1,1 millioner biler omfatter modellerne Dodge Charger, Chrysler 300 og Jeep Grand Cherokee.

Men danske bilister bør mane til besindighed, fortæller Steffen Holm.

- Det er meget begrænset, hvad vi har solgt af de biler i Danmark. Vi har allerhøjst solgt 15 Jeep Grand-biler, siger han.

Steffen Holm understreger, at han ikke på nuværende tidspunkt ved, om der bliver tilbagekaldt biler i Danmark.

I USA tilbagekaldes 811.000, i Canada 52.000 og næsten 17.000 i Mexico. Hvor de resterende biler tilbagekaldes fra er ikke nærmere specificeret.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress