Af Ritzau - 21/04-16 12:25; Opdateret: 21/04-16 14:02

Brand på gårdejendom ved Aarhus udsendte giftig røgBrand på gårdejendom ved Aarhus udsendte giftig røg

Der udbrød torsdag brand på en gårdejendom i Hasselager ved Aarhus. Den udsendte kraftig røg.

storybild

En brand på en gårdejendom i Hasselager er torsdag middag under kontrol, men slukningsarbejdet fortsætter. (Billede: Free/Colourbox)

En brand i en gårdejendom i Hasselager ved Aarhus udsendte torsdag kraftig røg, der kunne være sundhedsskadelig.

Derfor skulle beboerne i området holde sig væk fra røgen. Men branden er tidlig torsdag eftermiddag under så meget kontrol, at den ikke længere udvikler røg.

Det meddeler Østjyllands Politi på Twitter. Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken elleve.

Branden opstod på en afsidesliggende gårdejendom. Men røgen drev i østlig retning mod Kolt by, Kattrup og den nordlige del af Hørning.

Hvis man har indåndet røgen og får det dårligt, skal man ringe til lægen.

Det vides endnu ikke, hvordan branden opstod. Der er umiddelbart ingen melding om tilskadekommende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress