Af Ritzau - 13/05-16 10:36

Amagerbankens topdirektør forsvarer sin kreditchefAmagerbankens topdirektør forsvarer sin kreditchef

Jørgen Brændstrup, tidligere administrerende direktør for Amagerbanken, står på mål for sin kreditchef.

Amagerbankens tidligere administrerende direktør Jørgen Brændstrup forsvarer ved Retten i Lyngby sin tidligere kreditchef John Weibull.

Det sker under hans forklaring i en større sag, hvor han og den tidligere ledelse er krævet 900 millioner kroner i erstatning for tre udlån, der blev givet før bankens krak i 2011.

Det er Finansiel Stabilitet, der overtog den krakkede bank, der har krævet erstatningen.

- Han var en gæv jyde, der kom fra Bikuben. Han var indsigtsfuld og bankens go to guy for alle regler.

- Jeg mener i den grad, at han var kompetent i sit arbejde, siger Jørgen Brændstrup om John Weibull.

Grunden til, at Weibull bliver trukket ind i Jørgen Brændstrups forklaring er, at Brændstrup er mistænkt for at have haft for mange kasketter på og have sanktioneret udlån uden om organisationen.

- Grunden til jeg spørger, er, at det i sagen er blevet beskrevet, som om du kørte John Weibull over, siger Jørgen Brændstrups advokat Lars Kjeldsen.

- Det lod sig ikke gøre med en mand som Weibull, svarer Jørgen Brændstrup.

Sagen mod Amagerbankens tidligere administrerende direktør Jørgen Brændstrup, bestyrelsesformand N.E. Nielsen og andre medlemmer af ledelsen går ikke på bankens konkurs i 2011.

Men Finansiel Stabilitet, der overtog banken efter dennes krak, kræver 900 millioner kroner i erstatning for tre konkrete udlån.

Finansiel Stabilitet mener, at ledelsen i banken opførte sig uansvarligt i forhold til de tre udlån. Blandt andet udlån til Østerfælledparken, hvor flere kendte ejendomsspekulanter lånte over 800 millioner kroner, og store udlån til køb af aktier i Mols-Linien for de tre.

Et kernepunkt i sagen er, at Jørgen Brændstrup havde for mange kasketter på i organisationen, og at kreditkontrollen dermed var mangelfuld.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress