Af Ritzau - 01/09-16 17:54; Opdateret: 01/09-16 19:19

Politiet: Pistolmand fra Christiania sympatiserer med ISPolitiet: Pistolmand fra Christiania sympatiserer med IS

Manden, der sigtes for at have skudt tre på Christiania, har ifølge politiet tilknytning til islamister.

En 25-årig mand, der torsdag er blevet varetægtsfængslet in absentia for tre drabsforsøg på Christiania onsdag aften, har tilsyneladende IS-sympatier.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet skal han have tilknytning til den islamistiske gruppe Millatu Ibrahim. Der er tale om en islamistisk gruppe, som har sine rødder i Tyskland, hvor den er blevet forbudt med henvisning til, at den opfordrer til vold.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den 25-åriges tilknytning har haft indflydelse på skudepisoderne på Christiania, siger politiet.

Manden er blevet sigtet for drabsforsøg efter at have skudt mod to civilbetjente, da de ville anholde ham på Christiania. Den ene betjent er blevet ramt i hovedet og er alvorligt kvæstet, mens den anden blev ramt i låret.

Desuden blev en civil borger skudt i benet efter at være anråbt "Er du også en fucking panser?", fremgår det af sigtelsen mod ham.

Han er også sigtet for organiseret hashhandel i Pusher Street på Christiania, og for at være i besiddelse af en skarpladt pistol, da han blev anholdt af PET's Aktionsstyrke i Tårnby på Amager i København torsdag morgen.

Her kom det til en skudveksling, hvor den 25-årige ifølge sigtelsen afgiv flere skud mod politiet. Han blev imidlertid selv hårdt såret. Han er blevet kørt på Rigshospitalet og er ifølge politiet i kritisk tilstand.

Politiet oplyser, at den varetægtsfængslede 25-årige mand er dansk statsborger. Han er født i Bosnien-Hercegovinas, og har boet i Danmark, siden han var fire år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress