Af Ritzau - 14/07-16 15:23

Medarbejdere får erstatning: Siemens anker ikkeMedarbejdere får erstatning: Siemens anker ikke

Af hensyn til tre tidligere medarbejdere har Siemens Wind Power besluttet ikke at anke dom i sag om erstatning

Tre tidligere ansatte ved Siemens Wind Power blev for to uger siden tilkendt erstatning efter at have arbejdet under forhold, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skete ved byretten i Aalborg.

Nu siger vindmøllekoncernen, at de ikke ønsker at anke dommen, der tilkender de tre tidligere medarbejdere samlet 900.000 kroner i erstatninger.

Det oplyser DR Nordjylland.

Siemens Wind Power har ellers i løbet af retssagen nægtet ansvar i alle punkter og har ikke ment, at erstatningskravene var berettigede. Men nu har man altså ladet sagen få en ende.

Af dommen fremgår det, at de tre tidligere ansatte har godtgjort, at Siemens Wind Power har handlet ansvarspådragende ved:

- at arbejdet med opbygning af forme med anvendelse af materialer indeholdende de sundhedsskadelige stoffer, epoxy og isocyanat, ikke har været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

- at hallen ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

- at der ikke blev ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med arbejdet, som ikke blev udført efter instruktion om de faremomenter, der var forbundet med arbejdets udførelse.

Siemens skriver i en pressemeddelelse, at de er sikre på, at Aalborg-fabrikkerne i dag er "fuldstændigt sikre arbejdspladser", og at beslutningen om ikke at anke sker af hensyn til de tre tidligere medarbejdere.

Det var 3F, der lagde sag an på vegne af de tre medarbejdere Per K. Jensen, Peter Christensen og Rene Tordrup Jensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress