Af Ritzau - 28/10-16 15:13

Radwanska tager sidste semifinaleplads i SingaporeRadwanska tager sidste semifinaleplads i Singapore

De fire semifinalister ved WTA Finals er fundet, efter at polske Agnieszka Radwanska slog Karolina Pliskova.

Den polske tennisspiller Agnieszka Radwanska nappede fredag den sidste ledige plads i semifinalerne ved WTA Finals.

Verdensranglistens nummer tre slog tjekken Karolina Pliskova med 7-5, 6-3 i den sidste kamp i hvid gruppe.

Dermed følger Radwanska russeren Svetlana Kuznetsova til semifinalerne.

Polakken kommer lørdag på en hård opgave, når hun skal kæmpe om en plads i finalen mod verdensetteren Angelique Kerber, der har været i storform det meste af 2016.

Kuznetsova står i den anden semifinale over for Dominika Cibulkova fra Slovakiet.

WTA Finals er kendt som kvindernes sæsonfinale, der tæller årets otte bedste spillere. Verdensranglistens nummer to, Serena Williams, har meldt afbud til turneringen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress