16/02-16 15:59; Opdateret: 16/02-16 16:56

Forsker revsede miljøminister: Nu er sagen kørt af sporetForsker revsede miljøminister: Nu er sagen kørt af sporet

Kritikken af regeringens landbrugspakke er kørt helt af sporet, siger en af ministerens oprindelige kritikere.

storybild

Eva Kjer (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

Der har været et politisk stormløb mod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i den seneste tid og nu ærgrer en af de oprindelige kritikere sig over, at sagen er blevet blæst op.

Det drejer sig om Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og sektionsleder for Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi.

- Der er tale om småting og en storm i et glas vand i en debat, der er løbet helt af sporet, siger han til Landbrugsavisen.

Jørgen E. Olesen kritiserede metoden bag regeringens udregninger i landbrugspakken fra kort før jul og sagde "i en forskningsmæssig sammenhæng ville vi blive slået ihjel".

Han står ved kritikken af miljø- og fødevareministerens regnemetoder, men siger nu, at kritikken generelt er løbet helt af sporet, fordi den øgede kvælstofudledning og dens konsekvens for vandmiljøet overvurderes.

- Den effekt, som landbrugspakken har på kvælstofudledningen over de næste to-tre år, den er så lille, at det er der ingen, der vil kunne måle ude i vandmiljøet på noget tidspunkt, siger han.

Faktisk er landbrugspakken nødvendig for, at Danmark når forpligtelserne over for EU's vandrammedirektiv om en bedre økologisk tilstand i fjordene, mener Jørgen E. Olesen.

Han siger videre, at han savner perspektiv i diskussionen, fordi der er tale om en "mindre stigning i kvælstofudledningen, som bliver ophævet i løbet af nogle ganske få år".

Miljøministeren har derfor ret i, at landbrugspakken samlet set er en gevinst for miljøet, lyder vurderingen.

Kritikken består i, at ministeriets beregninger kun viser sig positive for miljøet i 2016, fordi man har indregnet udefrakommende effekter fra 2013, 2014 og 2015.

Udefrakommende effekter - den såkaldte baselineeffekt - kan eksempelvis være, at landbrugsjord bliver taget ud af drift, fordi der bygges huse og veje.

For få dage siden lød forskerens vurderingen lidt anderledes overfor Berlingske:

- Måske er pakken på sigt en god løsning, lød det.

Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet og havbiolog, sagde til avisen, at den politiske pakke samlet set vil betyde, at miljøtilstanden i havet "vil blive betydeligt forværret".

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress