19/01-16 10:15

Flygtningehjælp: Fint med fælles mål for flygtningebørnFlygtningehjælp: Fint med fælles mål for flygtningebørn

Kommunerne skal dog i integrationen kunne tage hensyn til særlige behov hos flygtningene, siger Andreas Kamm.

Det kan være en god idé at have fælles mål i kommunerne, der sikrer en mere ensartet integration af flygtningebørn i de danske skoler og daginstitutioner.

Men kommunerne skal fortsat have mulighed for at tage hensyn til de forskelligartede udfordringer, der kan være hos de enkelte grupper af flygtninge.

Det siger Andreas Kamm, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp.

- Kommunerne kan have fælles mål i forhold til den overordnede integration i skoler og daginstitutioner, men med det som udgangspunkt skal man give plads til, at der kan være en forskellighed i opgaveløsningen, siger Andreas Kamm til Ritzau.

- Det er værd at pege på, at der kan være forskellige behov i forhold til aldersgrupper, sårbarhed i forhold til traumatisering, nationaliteter, sprog og alt muligt andet, der gør, at det er lidt komplekst.

Udmeldingen fra Dansk Flygtningehjælp kommer, efter at landets lærere og pædagoger i Ugebrevet A4 efterlyser en national handlingsplan.

Med planen ønsker de at sikre en ensartet modtagelse af de knap 15.000 flygtningebørn, der i år begynder i dansk skole, børnehave og vuggestue.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress