Af Ritzau - 09/11-16 20:44

FC Midtjyllands håndboldkvinder nedlægger HolstebroFC Midtjyllands håndboldkvinder nedlægger Holstebro

TTH Holstebro løb ind i en lussing, da FC Midtjyllands håndboldkvinder vandt stort i femte ligasejr i træk.

FC Midtjylland holder snor i Viborg HK i toppen af Primo Tours Ligaen i håndbold.

Onsdag aften hentede FCM en storsejr hjemme mod TTH Holstebro i et opgør, som hjemmeholdet vandt med hele 30-18.

Det var midtjydernes femte ligasejr i træk, og klubben har ikke tabt siden nederlaget til netop Viborg HK i slutningen af september.

Med sejren nåede FCM op på 16 point efter ni kampe, hvilket er et enkelt point mindre end topholdet fra Viborg.

Louise Burgaard blev midtjydernes topscorer med sine seks mål, mens Stine Jørgensen scorede fire gange.

Hos TTH blev Annette Jensen topscorer med seks mål.

TTH ligger efter nederlaget placeret på niendepladsen med seks point efter ni kampe.

Silkeborg-Voel besejrede hjemme bundholdet Skanderborg Håndbold med 28-20.

Silkeborg-Voel har syv point på syvendepladsen.

Skanderborg Håndbold er bundprop med nul point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress